Sunds Herred

Fæstebonden Rasmus Rasmussen i Kværndrup

| | | | | |

Hoveriet til EgeskovgårdHoveriet til EgeskovgårdLotte Jansen: Hoveriet til Egeskovgård. Odense 1977, s. 11ff.

Fæstegårdmand Rasmus Rasmussen af Kværndrup havde siden 1724 haft sin fars tidligere gård i fæste. Faren var sammen med 6 andre bønder og deres gårde blevet solgt fra Ravnholt (Herrested sg., Vindinge hrd) til Egeskovgård imellem 1700 og 1710. (Hovedgårdsregistret til Fynbo landsting skøde- og panteprotokoller er i bilaget omtalt for sine mangler, - m.h.t. denne godshandel findes der netop ikke oplysninger om skødet i registret). Under Ravnholt havde disse bønder gjort hoveri (der omtales kun lodsarbejde) ved hovedgården, men efter salget blev de kaldt op til det nye herskab på Egeskovgård og stillet frit overfor valget imellem at forrette hoveri eller betale en pengeafgift i fremtiden; følgelig blev de, som så sig i stand til at udrede pengene, hovningsfri, blandt dem var Rasmus Rasmussens far.


Syn over præstegårdene i Sunds Herred 1663

| | | |

Drejø præstegårdDrejø præstegårdEgense præstegårdEgense præstegårdØster Skerninge præstegårdØster Skerninge præstegårdOllerup PræstegårdOllerup Præstegård


Svendborg Færgested

| | | | | |

Svendborg FærgestedSvendborg Færgested


Træskomaleren har også været på spil i Kværndrup kirke?

| | | |

Kværndrup kirke august 2011Kværndrup kirke august 2011Kværndrup kirkeKværndrup kirke  Kværndrup kirkeKværndrup kirkeSdr Nærå kirkeSdr Nærå kirke Hesselager kirkeHesselager kirkeGudme kirkeGudme kirke Kværndrup kirkeKværndrup kirke  Kværndrup kirkeKværndrup kirkeUnder restaureringen af Kværndrup kirke er der dukket nogle hidtil ukendte kalkmalerier frem, og mesteren ser umiddelbart ud til at være "Træskomaleren". En datering læser jeg som 1488, - lignende dateringer kendes fra Sdr. Nærå kirke - 1485; Hesselager kirke 1487 og Gudme kirke 1488.

I Kværndrup kirke fik forekomsten af "Liljen" mig umiddelbart til at tænke på Poul Jensen Skinkel der skrev sig til den nordfynske hovedgård Gerskov, men som også havde en aktie i Egeskov. Det er således Poul Skinkel, væbner, der 1518 skøder en gård i Egeskov og en gård i Hundtofte til Laurids Skinkel til Juulskov, til hvem han samme år også tilskøder Egeskovgård og mølle med de dertil liggende 5 gårdsæder, samt skov og marker.

Skinkel (med lilje)Skinkel (med lilje) EgeskovEgeskov  JuulskovJuulskovDronning ChristineDronning Christine Skinkel (med lilje)Skinkel (med lilje)Skinkel (søblade)Skinkel (søblade)Poul Skinkel førte i sit våben en blå lilje i sølv felt, hans moder var datter af Johan Skinkel, der skriver sig til Egeskov 1453; morbroderen Otte Skinkel skriver sig til Egeskov 1481 og en moster Kirsten Johansdatter Skinkel var i ægteskab med Evert Bild til Ravnholt.

Poul Jensen Skinkel var søn af Hans Jensen, der både skriver sig til Gerskov og som tituleres 1473 som rådmand i Odense. Faderen Jens Hansen, nævnes 1435, var 1448 og 1451 rådmand i Odense og førte en lilje i skjoldet og på hjelmen. Han formenes at være blevet gift med en datter af Poul Nielsen til Gerskov.

Poul Jensen Skinkel nævnes 1505 og i 1507 og 1508 optræder han tillige i dronning Christines regnskaber


Tåsingske sagn

| | |

Sagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samlingSagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samling Sagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samlingSagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samling Meddeler husmand Simon Andersen, kaldet Lykke, Bjernemark i 1924 i en alder af 72 år, til stud theol Johs. M. Jensen.

1/ Øst for Horse Slot skal i gamle Dage have ligget et (en?) Sørøverborg, kaldet Horse Slot, hvorfra der gik en Løngang under vandet til Ørkildshus. ( I Svendborg taler man om en Løngang fra Ørkild Borg under Sundet til Turø). Sørøverne havde Tilhold ved Bankerne ("Knollerne" kaldet) paa den Halvø, der Nord for Horse Skov skyder sig over mod Iholm. Bugten østen for nævnte Halvø kaldes Tyvekrogen og har maaske sit Navn deraf. Der siges at være en Ruin, hvor Borgen har ligget, og at der paa Tomten findes røde Munkesten.


2 borgmestre i Svendborg

| | |

Jacob Ulfeldt , At Hans Richardsen maa forschaanes for Poffuell Pedersens börns Vergemaaell, och een Anden vdj hans Sted forordnis-

Svendborgs bystyre 1634Svendborgs bystyre 1634M:S: V:. huad Os Elschl: Hans Richardsen, Borgemester vdj Vor Kiöbsted Suenborg Vnderdanigst Supplicando hoes os haffuer ladet anlange, nemligen at hand fra affgangne Poffuel Pedersens, fordomb borgemester sammesteds, börns Vergemaaell, Som hans Vngefer 16. Aars thiid schall haffue forrestaaitt, maatte erlediges, och Arffuingerne, een Anden Verge, forordnis, dett haffuer i aff hoessföÿede hans Supplication videre at erfare; thi bede Vi eder, ogch ville, attj dend Anordning giöre, at forschref: börn, aff forne Hans Richartsen, udj gottfolchis offuerverelse, giörris rigtig regenschab, for dend thiid, hand same Vergemaaell, haffuer forrestaaett, och at dennem forordnis een eller flere dÿgtige Verger, som vdj hans sted, deris Vergemaael kand antage, och hannem Nöÿagtigen derforre quitere, Och at i alle maader der med thilgaar efter vorris om formÿderschab naadigste udgangne forordning. ......Angeln dend 20 Juni, Anno 1629


Sognepræst Christian Andersen Spleth 1764-94 - Skårup

| | |

Friskolelærer Rasmus HansenFriskolelærer Rasmus Hansen Skårup kirkeSkårup kirkeAnno 1794, den 23. januar døde sognepræsten for Skårup menighed, velædle og velærværdige, nu hos Gud saligen hr. Christian Spleth i sit alders 63. år, efter at han havde forestået dette embede i 29 år, og blev begravet i Skårup kirke den 30. samme måned.  Sådan står der at læse i Skårup kirkebog, han kom til Skaarup i 1764 , og ifølge Gorm Benzon kaldtes han på egnen gerne "Hæsblæs". Og "han var en vældig maner", skal vi tro de beretninger som slagter Jens Mortensen, har overleveret til friskolelærer Rasmus Hansen, Vejstrup. Jens Mortensen blev født 8. januar 1820 i Vejstrup, og hans beretninger var iblandt Rasmus Hansens efterladte optegnelser.


Gammelhøj

| |

Gammelhøj i Høje byGammelhøj i Høje by Høje byHøje byOmtrent øst for Høje by, Lunde sogn, ligger en høj grusbanke, kaldet Gammelhøj. Her er Bjærgmænd. De har før gået hen i den første gård til højre i Høje og stjålet øl fra manden der. For omtrent en snes år siden så en pige en aften, sådan lige i russet (d.e. mørkningen), en lille grå mand gå på Gammelhøj. Det er det sidste der er set til bjærgmændene her. (P. Jensen, Kværndrup)