Stenstrup degnejord ca 1800 Stenstrup kirke"Den første degn for Stenstrup og Lunde, som der kan gøres rigtig rede for, er Peder Pedersen; han synes først i et par år at have været substitut, som det hed, hvilket vil sige, at han har vikarieret på latinskolen i Svendborg, indtil den anordning kom, som forbød løbedegnene. Han er antagelig blevet sædedegn omkring 1680. Peder Pedersen var tre gang gift, og de første af hans embedsår må han have boet i Lunde. Hans første hustru blev begravet på Lunde kirkegård den 13. juli 1679. Der synes ikke at have været børn i ægteskabet. Fire måneder efter indgik han påny ægteskab med en degnedatter fra Skårup. Det hedder herom i Skårup kirkebog: "Den 3. november 1679 blev Peder Pedersen, substitut for Stenstrup og Lunde degnekald, og Kirsten Pallesdatter, degnens datter af Skårup, forenede i den hellige ægtestand her i Skårup kirke. - Gud unde dem lykke! - I dette ægteskab var 6 børn, hvoraf de tre var døbte i Lunde og de andre tre i Stenstrup kirke. Men midt i sommerens hjerte i året 1700 måtte degnen skrive følgende i kirkebogen: "Den 9. juli anno 1700 blev min salig hustru, Kirsten Pallesdatter begravet i Stenstrup kirke."

Stenstrup-Lunde præsteembede - Skifteprotokol 1786-1811 [img_assist|nid=29914|title=Stenstrup-Lunde præsteembede - skifte

Før 1916 lå mejeri og forsamlingshus side om side i StenstrupStenstrup Forsamlingshus var oprindelig i logebygningen på Stationsvej ved sogneskellet mod Lunde ved det gamle mejeri. Initiativtager var den fælles skytteforening for Lunde og Stenstrup, der med bistand fra Svendborg Amtsskytteforening og en kreds af aktionærer i 1884 rejste Stenstrup-Lunde Øvelses- og Forsamlingshus. Efter kommuneadskillelsen i 1908, byggede Lunde eget forsamlingshus. Efterhånden har det gamle forsamlingshus ikke kunnet leve op til en ny tids fordringer, det besluttedes derfor at flytte forsamlingshuset til en mere central placering i Stenstrup by.

Teglværksejer Claus AndersenI 1860erne kom der efter flere års pause igen debat om dyrkning af sukkerroer i Danmark. Således stiftede en gruppe godsejere med Tietgen som fødselshjælper i 1872 A/S De danske Sukkerfabrikker og byggede fabrikken Odense Sukkerkogeri.

Stenstrup Andelsmejeri 1949Fra Grethe Fink Nielsen har vi modtaget 3 små breve, der lå iblandt afdøde mejeribestyrer Knud Tage Finks efterladte sager. Grethe Fink Nielsen skriver i en kommentar: "Jeg synes disse breve fortæller lidt om landmandens "trængsler" med hygiejne m.m."

Det "gamle" Stenstrup Stenstrup kirkeklokkeStenstrup kirke i sneFødte 1887 Stenstrup kirkebogDen 22. marts 1887 fødte ugifte Mette Marie Nielsen (27 år) et dødfødt barn. På fødselstidspunktet var hun bosiddende hos sin fader hmd. Niels Jeppesen på Longmosebjerg i Stenstrup sogn.

Fra parken - hovedbygningen til Skjoldemose, Stenstrup sogn: Fredningsstyrelsen: Hovedbygningen (1662) med herregårdssmedien (ca. 1800). F. 1918.Antal bygninger: 2 [img_assist|nid=392|title=Skjoldemose - sandstenstavle o.

Stenstrup by 1816 Det "gamle" StenstrupSognepræst Rasmus Fog 27.12. 1768 Af Badens Papirer, Folio Des. Nr. 18. (Topografisk Samling. LAO)

Stenstrup by og kirke Biskop Jacob Madsens visitats bog I et regnskabsnotat fra 1611-12 (Nyborg Len) hedder det: "Stenstrup Kirke. Kirkens gæsteri er udi mange år ikke udkommen, af den årsag, kirken har tilforn været meget bygfalden (brøstfældig), og indkomsten er forbrugt på kirken. Præsten giver ingen gæsteri, for han har ringe underholdning. Korntienden er nådigt bevilget halvparten til præsten, og halvparten følger kirken til underholdning".
I regnskabsåret 1619-20 hedder det: "Stenstrup sogn. Kirkegæsteri 2 mark, 10 skilling 2 alb. Præsten giver ingen gæsteri for han har ringe underholdning. Korntienden er nådigt bevilget halvparten til præsten og halvparten følger kirken til underholdning".

"Tamperretten er sat"På de 4 årlige fastedage afsagde den gejstlige ret i katolsk tid domme i ægteskabssager. Efter reformationen kom "tamperretten", som denne domstol kaldtes, til at bestå af stiftslensmanden, senere stiftamtmanden og nogle gejstlige.