Egense sogn

Olden syn på Hvidkilde 1637

| | | | |

HvidkildeHvidkilde HvidkildeHvidkilde Mads Pedersen i Thrunderupe, herridtzfouget i Sundtzherrit, Caspar Hansens tingschriffr. Niels Jörgensen i Slebechsgaard, Jeppe Rasmussen i Höÿe, Giörer vitterligt at Aar 1637, Onssdagen den 20 Septemb: paa Sundtz herredtz tingh waar schichet Erligh och welb: frue fru Jytte Broch til Estrupe, hendes fuldmegtige Hans Nielsen i Egense, Begerit och fick et fult Thingssuinde aff 8 dannemend som ehre Mortten Pedersen i Hundtouffte, Peder Hansen ibd, Niels Hansen i Höÿe, Erich Huid i Stenstrupe, Ditleff Iffuersen i Olderupe, Laurss Stigissen ibm, Niels Hansen ibm och Peder Nielsen i Staagerupe, Hvilche Alle Endrechtelige winde Paa tro och Sandhed at de Samme dagh Paa forne: tingh Sandelige Saae och hörde, det forne: Hans Nielsen Paa velb: sin  Hossbonds vegne haffde Epterschrffn Siunssmend med Sig Jnden Thinge, Nemligh Niels Wulff i Brydegaard, Rasmus Jensen i Skouffsboegaard, Jörgen Nielsen i Serups, Rasmus Lercke i Egense, Poul Nielsen ibm, Laust Henrichsen ibm, Rasmus Jensen ibm, och Peder Hansen ibm, de fremkom och Berette at dj haffr weret Paa Egense march paa bege dj velb: Lodtzeÿer til Huidkield deris schouffmaall Siunet och forfaaret huis Alden der vaar vdj Aar,


En hegnsstrid i Egense sogn 1545

| | | | |

Søbo voldsted i Egense sogn med udsigt til HvidkildeSøbo voldsted i Egense sogn med udsigt til Hvidkilde  LehnskovLehnskovLensmand i Holbæk "Marquordt Tidemandt" skrev sig angiveligt til Søbo i Egense sogn i 1545 idet han og flere andre lodsejere i sognet havde klaget til kong Christian III over Hans Norby på Lindskov , som havde ladet opsætte et gærde mellem Egense og Lindskov. Kongen beder i den anledning Jacob Brockenhuus, Didrich Quitzow, Claus Brockenhuus, Claus Basse, Axel Nielsen (Årslev) og Henrik Glob om at "grandske" sagen. [Tegnelser o.a. Lande 1545-48 f. 16b]


Patronatsretten til Egense kirke

| | | |

Egense kirkeEgense kirke  HvidkildeHvidkildeI 1529 erhvervede Eiler Rønnow på Hvidkilde, patronatsretten til Egense kirke. I 1555 fik Rønnow sine rettigheder til Egense kirke, bekræftet ved at få genoptrykt kong Frederik I's brev fra 1529 i Danske Kancellis brevbog: Tegnelser o.a. Lande 1552-56: "Sligt eth Breff haffuer Eÿller Rønnow, paa Egense Kircke Lydende som her epther følger:"


Smed i Egense Erich Nielsen's optegnelsesbog 1793-1825

| | | | | | | |

 Bog af Erich Nielsen fra StigeBog af Erich Nielsen fra StigeRegning 1824 fra smed Erich Nielsen, EgenseRegning 1824 fra smed Erich Nielsen, EgenseFra Betty Maarbjerg har Fynhistorie fået følgende klenodie. Hun fortæller selv: "Jeg sender en kopi af en bog skrevet af vores tip-tip-oldefar Erich Nielsen, smed i Egense fra 1797. I 1809 fæstede han et hus under Lehn Gods og blev således smed for Hvidkilde. Han døde i 1844 i Egense. Bemærkelsesværdigt er det, at tre af sønnerne kom til København, hvor de uddannede sig til dyrlæger. Bogen er nået til os ad forunderlige veje. Min kusine, Grethe Olsen, og jeg har sidst i april 2010 lagt vores slægt på nettet under www.jorgensenfamilien.dk .


Hvidkilde

| |

HvidkildeHvidkildeAf kong Hans' tegnelsesbog 1471-1512, s. 19, fremgår at på Fyn var der 3 herreder, "Skamby" (Skam), Sallinge og Sunds, som "icke ligge till Slott eller gorde.", underforstået kongelig ejendom. På det tidspunkt havde Rønnow til Hvidkilde såvel Sallinge som Sunds herreder i forlening. Hvidkilde i Sunds herred, der tidligst omtales 1374, var frem til dronning Margrethes regeringstid (og vel dermed også en del af Sunds herred) at regne som kongens private ejendom. 


Hvidkilde og dens beboere 1843

| |

Hvidkilde 1844Hvidkilde 1844 Forpagter Matz LorenzenForpagter Matz Lorenzen FløytrupFløytrup Navnene på beboere/brugere på Hvidkilde 1843Navnene på beboere/brugere på Hvidkilde 1843 


Mageskifte mellem kronen og Markvard Bille, Hvidkilde

| | |

Markvard Bille (1568-1631)Markvard Bille (1568-1631) HvidkildeHvidkilde NakkebølleNakkebølleMarkvard Bille (1568-1631), blev født 18. december 1568 på Visborg Slot. Faderen var Jens Bille. Efter at have været udenlands i sin ungdom tiltrådte han besiddelsen af sin mødrenegård Hvidkilde; senere hen ejede han desuden Nakkebølle, som han arvede efter sin svigerfader. Fra 1612-16 havde han Odensegård i forlening, derefter var han i 12 år lensmand på Rugård. Fra 1624-27 var han lieutenant ved den fynske adels rostjeneste.


Sognepræst Palle Nielsen Saabye's selvbiografi (ca 1760?)

| | | |

Præstetavle i Egense kirkePræstetavle i Egense kirkeVed sognepræst i Egense 1735-1765) Palle Nielsen Saabye. "Af Badens Pap, Kvart_Des. Nr. 40 4-5". Samlinger til gejstlighedens historie.LAO.   


Skovsbogård

| | | | | | |

Skovsbogård i 1950erneSkovsbogård i 1950erne Tingsvidne ved Sunds herredsting 13.6. 1470 ang. gård i SvendborgTingsvidne ved Sunds herredsting 13.6. 1470 ang. gård i SvendborgSkovsbogård ifølge Vilhelm Lorentzen i daglig tale Bremerholm


Udgiv indhold