Odense Magistrat - Embedsbog 1449-1701 Embedsbog 1449-1701 - Indhold 1 Embedsbog 1449-1701 - Indhold 2 Embedsbog 1449- 1701 - Indhold 3

Det Danske Selskabs Begyndelse og Tilvækst - 1745-1747Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, stiftet 1745 på initiativ af Jacob Langebek, fra 1747 tildelt prædikatet kongeligt selskab. Det har fra stiftelsen været nært knyttet til Videnskabernes Selskab og holder fortsat sine møder i dette selskabs lokaler. I 1810 forenedes selskabet med Det Kgl. Genealogiske og Heraldiske Selskab, og det fik i 1845 sin nuværende karakter af et lukket videnskabeligt, historisk selskab; i 1936 fik det sit nuværende navn. Selskabet har fra begyndelsen udgivet tidsskriftet Danske Magazin, der rummer dels kilder til dansk historie (1.-8. rk., 1745-1995), dels selvstændige kildeudgaver, således Christian 8.s dagbøger 1799-1848 (1943-95). Selskabet kan omfatte indtil 50 indenlandske og 20 udenlandske medlemmer, der indvælges af selskabets medlemmer. Foruden udgivelsesvirksomheden afholder selskabet foredrag. 

Af landøkonom Daniel Heitmann (1768)

Studespand Indtil Trediveårskrigen 1618-1648 var det overvejende købmænd med borgerskab i danske byer, der forestod kvæghandelen, og de betydelligste var hjemmehørende på øerne (København og Odense), i de østjyske byer, samt i Ribe og Ålborg. Men de store krige i 1600-årene ramte hårdt. Den andel af kvæghandelen, som danske købmænd havde haft, sank i 1670erne til 1/5 og sidst i århundredet til 1/10 af den samlede eksport. Tyske studehandlere, der i begyndelsen af 1500-årene havde haft en andel af kvæghandelen på godt 1/10, havde efter Trediveårskrigen heller ikke mere kapital til at deltage med i kvæghandelen. Nederlandske studehandlere foretog derfor nu selv opkøb af kvæg i Danmark, og i 1700 ejede de over 2/3 af eksportkvæget, som førtes ud af landet i store flokke. Toldregnskaber fra Toftlund viser, at 2/3 af kvæget på den tid kom fra Vestjylland. I det østlige Danmark var studeopdræt stort set ophørt efter krigene. Ind i 1700-årene ændrede kvæghandelen karakter, idet slsesvigske og holstenske bondekøbmænd overtog en væsentlig del, til fortrydelse for jyske bønder, som lovgivningen hindrede i noget lignende. I 1708 var disse bondekøbmænds samlede andel af kvæghandelen på højde med nederlændernes, men de enkelte studedrifter var langt mindre, i regelen på 20-50 dyr. Bondekøbmændene kom hovedsageligt fra landsbyerne syd for Kongeåen, fra det nordlige og østlige Nordslesvig, samt fra Nordfrisland, Stapelholm og Ditmarsken. Opkøbene i Nørrejylland fandt ofte sted på markeder, i Sønderjylland var Kliplev marked siden senmiddelalderen det betydeligste. Kvægpesten midt i 1700-årene gav et alvorligt afbræk i kvæghandelen, men først i slutningen blev dens betydning mindre. Reformtiden gav nørrejyske bønder mulighed for at tage del i kvæghandelen, og efter at der var lagt broer over de vestlige egnes åløb sigtede en stor del af kvæghandelen mod kvægmarkederne i Husum. I slutningen af 1800-årene gjorde jernbanebyggeriet ende på de store drivninger ad oksevejene, idet kvæget solgtes ved nærmestliggende jernbanestation. Også efter landbrugets omlægning havde kvæghandelen betydning. Eksporten gik især til Tyskland og England. (Kilde: Kulturhistorisk Opslagsværk)

Odense Adresse-Contoirs Efterretninger - nr. 1 1772Forløberne for de moderne aviser er nyhedsbrevet og flyvebladet, af hvilke det første var håndskrevet, og det sidste fremkom med bogtrykkerkunsten; det ældste danske flyveblad er fra 1542.

Rødkilde gods Den gamle stævneplads ved Ulbølle kirkeForklaring om de Forandringer som fra den første Forordning om Fælledskabets Ophævelse af dato 29de December 1758, og indtil Aarets udgang 1782 her foretagne ved Rødkilde, Flintholm og Leutved Hoved=Gaarde og dertil hørende Bønder=Gods, dels med at have ophævet Fælledskabet, og ellers ved anden Nyttig Indretning til Gaarder og Godsers Forbedring.

Torben Bille 11.9. 1454 - Vindinge herredCecilie Ovesdatter Lunge Torben Bille 19.1. 1464 Fyn Torben Bentsen Bille Skifte efter Torben Bille 8.12. 1492Bille - Anne Eilersdatter Rønnows slægtebog Lisbet Bryskes liste over adelige begravelser i Antvorskov KlosterTorbern Bentsen Bille, død 1465, til Alindemagle, og Svanholm, og 2. hustru Cecilie (Sidsel) Ovesdatter Lunge, død 1503, til Egede og Nielstrup, hofmesterinde 1490 og 1496 hos dronning Christine, og deres sønner. Han var søn af Bent Jonsen Bille. Var 1442 ridder, 1448 rigsråd, lensmand på Abrahemstrup. Gift 1. gang med Beata Axelsdatter Thott. AFLEVERING: Udskilt af Danske Adelsbreve, Topografisk Samling på Papir, registratur 51, registratur 52 og Privatarkiver på Pergament. TILGÆNGELIGHED: Umiddelbart tilgængeligt. Arkivalietid: 1433-1509. Omfang: 1 læg (i Samlingspakke nr. 8) og pergamentsbreve.

Klevenfeld sigiller - Eggert FrilleOregaard med Stig Benzon og gårdens røde køer Eggert Frilles privatarkivOregaard og Ore by Eggert Frille ifølge Lisbet Bryskes slægtebogFrille ifølge Anne Rønnows slægtebogOre birk (Skovby). Ore nævnes i Kong Valdemars Jordebog 1231. Ore birk omtales 12.11.1397. Oregård og birk blev 13.06.1539 solgt fra kronen til birkets lensmand Poul Ahlefeldt- og endnu op i 1500tallet betegner Orebirk foruden birket tillige selve borgen eller hovedgården - Oregård.

Kærstrupgård - Tåsinge --- Mageskiftebrev 1573 til Erik Rosenkrantz - skifteprotokoller 1642-60 - Skifte efter Kirstine Munk 1661 - Valdemars Slot -

Laxmand Sandholt Voldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller HvidkildeNielstrupNielstrup idag Fra Erik af Pommern's slot i Helsingør mens det hed Krogen KronborgKronborgKlevenfeld sigiller - Eggert FrillePoul Laxmand, rigshovmester, var en søn af Peder Laxmand til Adserstrup og Margrethe Brahe. Han blev opdragen hos den bekendte rigsråd Eggert Frille og forekommer 1476 som ejer af Nielstrup i Fyn, men bliver for øvrigt først navnkundig omtrent samtidig med kong Hans' regeringstiltrædelse og steg i en forbavsende fart til de højeste værdigheder: fra 1482 lensmand på Krogen, senere tillige på Sølvitsborg, som han havde i pant, 1483 ved kongens kroning ridder, samme år rigsråd og i det mindste fra 1490 af rigshovmester. 1487 fulgte han kongen til Gulland og havde del i de underhandlinger med Iver Axelsen Thott, som førte til øens overgivelse til Danmark.