Munkebrønden i Svendborg
Indhold
Klosterpladsen i Svendborg
MunkebrøndenMuseumsleder Johs. Olsen (22. januar 1922)
Da man ved opførelsen af den nye bygning på Klosterpladsen til Landbosparekassen gravede grunden ud i 1915-16 fjernedes den gamle munkebrønd. Det viste sig herved, at Munkebrønden var af nyere dato. Dens bund var omtrent i højde med Klosterpladsens overflade, og brønden var opsat af utilhugne kampesten og var bredere i bunden end oventil. På bunden hvilede stenene på en egetræsramme, en såkaldt brøndkarm. Brøndens diameter var ca 3 alen, brøndkarmen var samlet af tre stykker, der var falset sammen. Der var kun lidt vand i denne brønd.
Svendborg ca 1820
MunkebrøndenTæt op til den gamle Munkebrønd fandtes derimod endnu en brønd, men smallere, kun 1½ alen bred, og denne tilligemed endnu en af samme kaliber noget længere nede mod pladsen, omtrent hvor opgangen gennem bygningen nu findes, var begge omtrent lige brede og stablede af kampesten og fyldt til randen af samme materiale. I ingen af disse brønde fandtes vand; men man nåede for øvrigt heller ikke dens bund.
Disse to smalle brønde må anses for at have været meget gamle, siden man i tidens løb ovenpå dem i fylden atter har kunnet anlægge en ny brønd, Munkebrønden. Måske tilhører de den tidlige middelalder.
